Vagtplan

Vagtbytte: sådan tilbyder medarbejderne en vagt til en kollega

Kan en medarbejder ikke tage sin vagt, kan vedkommende tilbyde den til bytte. Vagten skifter først, når en kollega tager den.

En vagt, der er tilbudt til bytte, er stadig den oprindelige medarbejders vagt. Tager ingen kollega den, skal medarbejderen møde som planlagt. På den måde står der aldrig en vagt uden nogen på.

Tilbyd en vagt til bytte

  1. Gå til "Ledige vagter" i menuen.
  2. Find vagten under "Dine kommende vagter", og tryk "Tilbyd til bytte".
  3. Skriv eventuelt en kort besked til kollegerne, fx hvorfor du gerne vil bytte, og tryk "Tilbyd til bytte".
  4. Vagten er nu markeret "Tilbudt til bytte". Har du fundet en anden løsning, trykker du "Træk tilbage".

Tag en kollegas vagt

Vagter, der er tilbudt til bytte, står under "Vagter du kan tage" med kollegaens navn og besked. Når en kollega trykker "Tag vagten", overgår vagten med det samme og vises i den nye medarbejders vagtplan.

Tip: Ejere og administratorer kan se vagter, der er tilbudt til bytte, i planen – de har et lille orange byttesymbol. Du kan også selv give vagten til en anden medarbejder i planen.