Tidsregistrering
Tidsregistrering – lovkrav: komplet guide til danske virksomheder
Fra 1. juli 2024 skal arbejdsgivere som udgangspunkt registrere daglig arbejdstid. Læs om krav, undtagelser, opbevaring og valg af system.
Vagtplan
Når du planlægger vagter, skal planen også overholde reglerne om hvile og arbejdstid. Her er de vigtigste regler at kende som arbejdsgiver.
5 min. læsetid

En vagtplan handler ikke kun om at få dækket alle åbningstimer. Den skal også give medarbejderne den hvile, de har krav på. Især når der skiftes mellem sene lukkevagter og tidlige åbningsvagter, er det let at komme til at planlægge for tæt.
Efter arbejdsmiljøloven skal en medarbejder som udgangspunkt have en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer. Slutter en vagt kl. 22, bør den næste vagt derfor tidligst starte kl. 9 næste morgen. Reglen kan i visse tilfælde fraviges, fx ved aftale eller i særlige brancher, men det kræver, at betingelserne er opfyldt.
Inden for hver periode på syv døgn skal medarbejderen som udgangspunkt have et ugentligt fridøgn, der ligger i umiddelbar forbindelse med en daglig hvileperiode. Planlægger du vagter alle ugens syv dage, så tjek, at hver medarbejder får sin fridag.
Efter arbejdstidsloven må den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, inklusive overarbejde, ikke overstige 48 timer beregnet over en referenceperiode. En enkelt travl uge kan altså være i orden, men mange travle uger i træk kan ikke.
Hold styr på medarbejderdata, tidsregistrering, ferie og vigtige dokumenter i ét enkelt system.
Kom i gang med JobtidTidsregistrering
Fra 1. juli 2024 skal arbejdsgivere som udgangspunkt registrere daglig arbejdstid. Læs om krav, undtagelser, opbevaring og valg af system.
HR for små virksomheder
Få styr på medarbejderdata, dokumenter, arbejdstid og fravær uden at indføre flere værktøjer end nødvendigt.
Tidsregistrering
Kort svar: Som udgangspunkt ja. Her er hovedkravene fra 1. juli 2024, og hvorfor reglernes anvendelse kan afhænge af medarbejderens situation.